Den tibetanske spaniel er generelt en rigtig sund hunderace🙂
Dog skal man være opmærksom på forskellige øjensygdomme og Patella.
Progressiv Retina Atrofi (PRA)
PRA er fremadskridende (progressiv) svind i de lysfølsomme celler i øjets nethinde. Lidelsen er arvelig og resulterer i hel eller delvis blindhed.
De første symptomer på sygdommen er natteblindhed og forstyrret dybdesyn (stereopsi) - hunden udviser ujævne bevægelser i mørke og støder ind i eller imod genstande. Senere forårsager PRA grå stær og fuldstændig blinhed.
PRA er diagnosticeret hos mange hunderacer, men sygdommen kan adskille sig ift. sygdomsfrembrud og progression. Der findes mange forskellige PRA-mutationer.
Hos Tibetansk Spaniel er der identificeret en mutation i FAM161A-genet. Denne mutation kaldes PRA3.
PRA3 ses som oftest relativt sent i en alder af omkring 5 år.
PRA3 mutationen er recessivt nedarvet - dvs. at kun hunde der bærer 2 kopier af det mutante gen vil få sygdommen i udbrud (dvs. begge forældre skal være bærer af sygdommen).Hunde med en kopi af det muterede gen viser ingen kliniske tegn på sygdommen, men er stadig bærer af sygdommen.
PRA3 er uhelbredelig, men dens spredning i hundepopulationen kan undgås ved genetisk testning og udvælgelse af egene avlsdyr. Den genetiske undersøgelse skal kun foretages én gang, da hundens genotype aldrig ændres.
Hvis begge hundens forældre er testet fri for PRA3, vil hunden selv være "PRA-3 fri via aner".
Retinal Dysplasi (RD)
Retinal Dysplasi er en fejlagtig udvikling af nethinden i hvalpens fosterstadie. Der sker det, at 2 lag i nethinden ikke udvikles og vokser sammen på normal vis.
Sygdommen er medfødt og findes i 3 grader:
Retinal Dysplasi mens at være recessivt nedarvet - dvs. at kun hunde der bærer 2 kopier af det mutante gen vil få sygdommen i udbrud (dvs. begge forældre skal være bærer af sygdommen).
Retinal Dysplasi er uhelbredelig, men folderne i nethinden kan hos nogle hvalpe forsvinde under øjets udvikling, og disse hunde vil derfor ved senere øjenundersøgelse fremtræde med normal nethinde.
Dette er årsagen til, at det kan være en god idé med tidlig øjenundersøgelse af hvalpe for RD.
Hos hvalpe kan undertiden påvises karakteristiske retinale ”verminøse” folder som forsvinder naturligt når hvalpe vokser og nethinden modnes. Disse folder defineres ikke som arvelige.
Hunde med fokal/multifokal RD kan anvendes i avl, men bør parres med RD fri hund og det er vigtigt at få øjenundersøgt hvalpene.
Se link for yderligere information om Retinal Dysplasi:
Patella = knæskallen er en lille rund knoglestruktur. Knæskallen ligger godt beskyttet i en rille i bunden af lårbensknoglen.
Patellaluxation er "ledskred i knæskallen" eller "løs knæskal" , dvs. når knæskallen bevæger sig ud af ovennævnte knoglerille - knæskal, sene og ledbånd er ikke justreet korrekt med dennunderliggende knoglerille.
Patellaluxation kan optræde i varierende grader og ses ofte hos små hunde af alle racer. Der findes både medial og lateral patellaluxation.
Medial luxation: knæskallen bevæger sig mod indersiden af knæleddet (hyppigst hos små hunde)
Lateral luxation: knæskallen bevæger sig mod ydersiden af knæleddet (mere sjælden og ses oftest hos store hunderacer)
Patellaluxation skyldes nogle vækstforstyrrelser i hoften, lårbenet og skinnebenet, som samlet kan give en drejning omkring knæleddet. Patella-luxation betragtes som en delvis arvelig sygdom. Arvegangen ikke kortlagt i detaljer og meget tyder på, at der er tale om en polygen arvegang, hvor flere gener er involveret.
Sygdommen kan kun undgås ved at udelukke de hunde fra avl, der lider af sværere grader af patella-luxation. For tibetansk spaniel betyder det, at avl frarådes ved patellaluxation grad 2 og opefter.
Patella luxation gradueres fra grad 1 til grad 4
Grad 0: Normal knæskal.
Grad 1: Knæskallen kan skubbes ud af knoglerillen i lårbenet, men springer straks tilbage ind i knoglerillen, når knæskallen slippes. Denne type patella-luxation, kan kun fremprovokeres ved tryk. Løsheden i knæskallen forekommer ikke ved normal brug af benet.
Grad 2: Knæskallen ligger i knoglerillen i lårbenet, det meste af tiden, men vil ind imellem bevæge sig ud af rillen. Det kan f.eks. ske ved løb, eller når benet løftes op, som når der f.eks. skal tørres poter. Ved løb kan problemet f.eks. identificeres ved at hunden bevæger sig med karakteristiske “gadedrengehop”.
Grad 3: Knæskallen ligger udenfor dens oprindelige placering det meste af tiden. Knæskallen kan dog trykkes tilbage i knoglerillen i lårbenet, men vil typisk ikke blive liggende der.
Grad 4: Den mest alvorlige form for patella-luxation og ses heldigvis også den mest sjældent. Knæskallen ligger altid uden for dens oprindelige placering og kan ikke trykkes tilbage i knoglerillen i lårbenet. Ved undersøgelse kan der evt. ses muskelsvind, især på forsiden af låret.